Min far var en tavs mand. Nogle ville kalde ham reflekterende, tænksom, – sågar humoristisk.
Han var dog så hensynsfuld at han skrev mange af sine tanker ned:
Noveller, kronikker, essays og læserbreve. Det meste er gemt på papir, elektronikken var kun kommet til en Remington rejseskrivemaskine, – i hans kontor.
En del af det har jeg læste medens han levede, – andet først efter hans død i 2008.
Der har været flere tavse mænd i mit liv. En af dem kunne bringe min vrede voldsomt frem, når han bare besluttede sig for at være tavs: I timer, dage eller uger.
Med årene er jeg blevet mere tålmodig, jeg har også erfaret at stilhed også er godt, – men også at kommunikation er væsentlig og mangfoldig.
Det vil jeg brodere lidt mere over i vinter.